Hvis du indfører et udenlandsk registreret motorkøretøj til Danmark, som ikke er ansvarsforsikret, skal du købe en grænseforsikring.

 

Det er DFIM, som udsteder grænseforsikringer. Bemærk venligst, at grænseforsikringer kun udstedes til motorkøretøjer, indregistreret i et andet land end Danmark.

 

Bemærk, at hvis du har købt et køretøj i et EU/EØS-land, som du skal have transporteret til Danmark, skal der ikke tegnes en grænseforsikring.

 

Her skal der tegnes en ansvarsforsikring i det land, hvor du har købt køretøjet.

 

 

Kontakt

For spørgsmål om grænseforsikring kan du kontakte os på:

  • telefon 41 91 90 19 hverdage mandag-torsdag 8.30-16.00 og fredag 8.30-15.00 
  • e-mail: skade@dfim.dk

 

Oplysninger

For at kunne tegne en grænseforsikring har vi brug for følgende oplysninger:

  • startdato for forsikringens gyldighed
  • Antal måneder, forsikringen skal gælde
  • Kategori af køretøj (personbil, lastbil, knallert etc.)
  • Køretøjets nationalitet
  • Registreringsnummer
  • Model
  • Årgang
  • Navn og adresse på den, der tegner grænseforsikringen


Betaling

Beløbet (se prislisten nedenfor) indsættes på konto:


Danske Bank: 3100 4001 060 171.
IBAN: DK6430004001060171. BIC/SWIFT: DABADKKK.

 

Husk at skrive navn/reg.nr. eller oplyst policenummer på indbetalingen.


Bemærk: Alle betalinger skal ske ved bankoverførsel.

 

Når DFIM har modtaget betalingen, sender vi policen til dig, enten pr. e-mail eller til din danske adresse.

 

Grænseforsikringer kan ikke tegnes for mindre end én måned ad gangen. Eventuel fornyelse skal foretages inden forsikringens udløbsdato.

 

Køretøjer med egenvægt på maks. 3.500 kg tariferes/prisfastsættes som personbil. Køretøjer med maks. 9 personer inkl. fører tariferes/prisfastsættes som personbil.

 

DFIM kan ikke tegne kaskoforsikring, men kun den lovpligtige ansvarsforsikring. Den geografiske dækning omfatter hele EU/EØS-området.

 

 

Prisliste

    

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.