Hvis du har kaskoforsikring på din bil, kan du henvende dig til dit eget forsikringsselskab.

 

Er du blevet påkørt af et udenlandsk motorkøretøj?

 

Er du blevet påkørt af et udenlandsk motorkøretøj, skal du gøre følgende:

 
1. Hvis du har kaskoforsikring på din bil, kan du anmelde uheldet til dit eget forsikringsselskab.

 

2. Hvis du ikke har kaskoforsikring på din bil, skal du gøre følgende:


a. Kender du navnet på det udenlandske motorkøretøjs forsikringsselskab, skal du kontakte det danske selskab, der repræsenterer det pågældende udenlandske forsikringsselskab. På Handlinglisten kan du finde det udenlandske selskab og se, hvilket dansk forsikringsselskab, du skal kontakte.


b. Kender du ikke navnet på det udenlandske motorkøretøjs forsikringsselskab, kan du selv slå op på reg.nr. samt skadedato og få oplyst det udenlandske forsikringsselskab.

 

Her finder du link til opslag på udenlandske registreringsnumre (gælder udvalgte lande).


c. Hvis det udenlandske forsikringsselskab ikke står på handlinglisten - eller du fortsat ikke kender navnet på det udenlandske motorkøretøjs forsikringsselskab - kan du kontakte DFIM. Vi kan hjælpe dig med at få oplyst forsikringsforholdet på det udenlandske motorkøretøj ved at benytte formularen Forsikringsforespørgsel. 

 

Er du blevet påkørt af et ukendt motorkøretøj?

 

DFIM behandler sager, hvor skadevolderen er ukendt (flugtbilist).

 

Erstatning for tingskade udbetales kun, hvis der også udbetales erstatning for personskade. Print og udfyld en skadeanmeldelse og send den til os. Når vi har modtaget din anmeldelse, hører du fra os om sagens videre forløb. Husk at sende alle relevante dokumenter med fx en skadestuejournal.

 

Er du blevet påkørt af et uforsikret motorkøretøj?

 

DFIM behandler sager, hvor skadevolderen er uforsikret.

 

Hvis du er blevet udsat for en personskade, eller du ikke har en kaskoforsikring i fald, der også er sket materiel skade, skal du printe, udfylde og indsende en skadeanmeldelse til os.  Når vi har modtaget din anmeldelse, hører du fra os om sagens videre forløb. Husk at sende alle relevante dokumenter med fx en skadestuejournal.​
 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.