Grænseforsikring i Danmark

Indfører du et udenlandsk registreret motordrevet køretøj til Danmark uden ansvarsforsikring, skal du købe en grænseforsikring. Det gælder, hvis Danmark er det første land, som motorkøretøjet indføres i.

Hvornår skal man bruge en grænseforsikring?

En grænseforsikring skal købes, når et udenlandsk registreret motordrevet køretøj, som er registreret i et land udenfor EU/EØS, føres ind i Danmark som første land, og når køretøjet ikke allerede har en gyldig grønkortforsikring.

Dette er et krav efter de danske forsikringsregler, og grænseforsikringen fungerer som den lovpligtige ansvarsforsikring, indtil køretøjet bliver korrekt forsikret eller indregistreret i Danmark.

DFIM udsteder grænseforsikringen (policen), som dækker den lovpligtige ansvarsforsikring, så dit køretøj lovligt kan køre i Danmark, samt i hele EU/EØS.

Bemærk, at hvis køretøjet er købt i EU/EØS, skal køretøjet ansvarsforsikres i købslandet – her skal der ikke tegnes grænseforsikring.

Hvad koster en grænseforsikring?

Prisen er beregnet ud fra køretøjstypen og antal måneder, som forsikringen skal være gældende (altid hele måneder). Du kan se prisen ud fra prislisten nederst på siden.

Bemærk, at alle betalinger skal ske ved bankoverførsel.

Når betalingen er modtaget, sender DFIM policen til dig pr. e-mail eller til din danske adresse. Grænseforsikringer tegnes for mindst én måned ad gangen og skal fornyes inden udløbsdato.

Vigtigt at vide

  • Køretøjer med egenvægt på maks. 3.500 kg prisfastsættes som personbil.

  • Køretøjer med maks. ni personer inkl. fører prisfastsættes som personbil.

  • DFIM udsteder kun den lovpligtige ansvarsforsikring – ikke kaskoforsikring.

  • Geografisk dækning gælder hele EU/EØS.

Prisliste

Kategori

1. måned

Efterfølgende måneder

1 år

A. Personbil

800 DKK / 120 EUR

500 DKK / 70 EUR

5.500 DKK / 700 EUR

B. Motorcykel

600 DKK / 80 EUR

250 DKK / 35 EUR

2.300 DKK / 300 EUR

C. Lastbil/traktor

2.700 DKK / 380 EUR

1.700 DKK / 35 EUR

18.200 DKK / 2.400 EUR

D. Knallert

450 DKK / 65 EUR

160 DKK / 20 EUR

1.100 DKK / 150 EUR

E. Bus

2.650 DKK / 360 EUR

1.200 DKK / 160 EUR

13.700 DKK / 1.800 EUR

Ansøg om grænseforsikring

Udfyld formular om grænseforsikring og indsend til DFIM.