Dagsgebyr
Pårørende og fuldmagt
Du skal have en fuldmagt, hvis du hjælper en pårørende eller anden nærtstående med at betale dagsgebyrer. En fuldmagt giver dig lov til at handle og kommunikere på vegne af den person, som sagen vedrører.
Hvorfor er det nødvendigt med en fuldmagt?
Af hensyn til tavshedspligt og databeskyttelse må vi kun tale med den person, som sagen handler om. En fuldmagt giver os sikkerhed for, at du har fået lov til at handle på vedkommendes vegne.
Hvad skal en fuldmagt indeholde?
For at vi kan behandle fuldmagten, skal den indeholde følgende oplysninger:
Oplysninger om den person, som sagen vedrører
Navn, adresse, telefonnr., e-mail og CPR-nr.Oplysninger om dig, der hjælper
Navn, adresse, telefonnr., e-mail og CPR-nr.Registreringsnr. på køretøjet
Hvad fuldmagten gælder
Fx hele sagen eller kun dele af den, som betaling af dagsgebyrer eller oplysninger om tidligere forsikring.
Brug vores skabelon
For at gøre det nemt har vi lavet en skabelon til fuldmagt, som I kan udfylde og sende til os.
Sådan sender I fuldmagten
Den udfyldte fuldmagt kan sendes til os på følgende måder:
Via Selvbetjening dagsgebyr her på hjemmesiden
På mail til gebyr@dfim.dk
Med post til:
DFIM
Philip Heymans Allé 29
2900 Hellerup
Har du brug for hjælp?
Kontakt os på telefon mandag til torsdag 8.30 - 16.00 og fredag 8.30 - 15.00 eller skriv via Selvbetjening.